Invitation til indvielse af Vidnæsdam
Lørdag d. 31. august 2019 kl. 13.00
I foråret 2018 fik 1.Klampenborg Spejder Gruppe en fantastisk donation, og dermed muligheden for at redde og overtage Bernstorff Divisions skov ejendom Vidnæsdam, der ligger i Søllerød Naturpark ved Høje Sandbjerg i Rudersdal Kommune.
Det er et ganske særligt sted i meget naturskønne omgivelser. På grunden ligger en stor hytte, en servicebygning og fire patruljehytter. Der er skov og sø, og selvfølgelig også plads til at slå lejr og tænde bål
Mange af 1. Klampenborgs spejdere har måske allerede været på visit, men nu vil vi gerne sætte alle sejl til og indvie stedet rigtigt og vise det frem for alle spejdere, forældre og spejder venner.
Derfor inviterer vi til fest på Vidnæsdam, Gl. Holtevej 109, 2840 Holte
Program:
12.30 – 13.00: Ankomst (Parkering sker ude på vejen ved indkørslen til Vidnæsdam. Der er parkeringspladser ude på Gl. Holtevej nord for Vidnæsdam og på sidevejene).
13.00 – 13.45: Velkomst og taler
13.45 – 14.00: Introduktion til eftermiddagens aktiviteter
14.00 – 16.00: Løb for spejdere og forældre. Temaet er Robin Hood og hans raske svende, der vil føre grupperne rundt på spejdergrunden til forskellige overraskelser og udfordringer.
Imens vil en gruppe af forældre med støtte fra ledere forberede aftenens festmiddag.
17.30 – 19.00: Fælles festmiddag
19.00 – 21.00: Lejrbål
Overnatning: Juniorer, troppen og klanen overnatter på Vidnæsdam. Mikroer og Minier tager hjem med deres forældre.
Tilmelding på hjemmesiden senest 23. august.
Pris pr. voksen kr. 75, pr. barn kr. 50
Vi glæder os til at se jer alle til en festlig indvielses af Vidnæsdam
Festudvalget