Lørdag d. 12/9 skal vi på en rigtig hyggelig ryste-sammen-tur, hvor de nye spejdere, første- og andenårs juniorerne og lederne lærer hinanden at kende. Det gør vi med en 20 km tur, hvor vi tager et nyt færdighedsmærke til skjorteærmet.
Vi starter kl. 8.30 ved hytten med en kop morgenkaffe og en morgenbolle, hvor vi også gerne vil hilse på alle jer juniorforældre. Kl. 9.00 begiver juniorflokken sig afsted og som forælder kan man forvente, at vi er tilbage ved hytten ca. kl. 14.30-15.30 alt efter dagsformen. Det er kun et cirkatidspunkt og vi anbefaler ikke, at I arrangerer noget lige op ad dette tidspunkt.
Vi regner selvfølgelig med, at alle deltager og det bliver en mega hyggelig dag. Skynd dig derfor at tilmelde dig via Medlemsservice, hvor tilmeldingen allerede er åben. Du finder tilmeldingen til arrangementet nederst på hjemmesidens forside eller på hjemmesidens juniorfane.
Send en besked til juniormailen: junior1klampenborg@gmail.com, hvis du er frisk på at bage boller til morgenkaffen eller en kage til hjemkomsten.
Har du spørgsmål, så kontakt os. Vel mødt!
SPH fra juniorledelsen
Pakkeliste:
Man skal have en lille turrygsæk med, hvori der skal være en fyldt drikkedunk, madpakke og evt. snacks. Tjek vejrudsigten og sørg for fornuftig påklædning efter vejret. Alle skal have fornuftigt fodtøj på til en vandretur, som er i blandet terræn og som måske kan byge på mudder. Vi anbefaler et par gode vandresko eller støvler og anbefaler ikke sneakers, ballerinasko eller gummistøvler. Tjek at fodtøjet passer i størrelsen. Vi anbeafler desuden et par gode uldstrømper/sokker. Et par robuste sko/støvler kommer også en spejder til gode til efterårets og vinterens møder. Bemærk at mobiltelefoner IKKE er på pakkelisten og skal blive derhjemme.